Hvad stiller du op med en dresscode?

posted by on 2016.02.17, under Mode, Online
17:

Én af de ting, der for alvor kan vække diskussionen i det lille hjem, er en ting som dresscode. For hvad stiller man op, når invitationen til årets fest dukker op, og værtsparret har valgt at diktere en bestemt dresscode? Hvor går grænsen mellem galla og festligt? Hvad er tilstrækkeligt, og hvad er overkill?

dresscode

En dresscode understreger en række uskrevne regler, og det kan derfor være utroligt svært at ramme den helt rigtige stil, fordi der netop findes så mange fortolkninger af de enkelte begreber.

En dresscode kan være med til at understrege den type begivenhed, man har valgt at afholde. Er der tale om et meget fornemt bryllup, kan dresscoden lyde på kjole og hvidt til mændene samt galla til kvinderne. Her vil betegnelsen galla typisk gå på gulvlange kjoler.

Understreger værtsparret en bestemt dresscode i invitationen, er det en god skik at overholde denne. Er du i tvivl om, hvad betegnelsen rummer, er det altid en god idé at henvende sig til brudeparret for at få deres definition af dresscoden. I mange bryllupsinvitationer anvendes betegnelsen galla i flæng, og her kan det være en god idé at kigge en smule på festlokalet. Er der fest i det lokale forsamlingskjole, kan det f.eks. være nok med en flot cocktailkjole, mens større lokaler måske indbyder til egentlige gallakjoler. Men igen, spørg brudeparret til råds. Det samme gør sig gældende for herretøjet. En smoking er måske lidt overkill til en gallafest i værtsparrets hjem. Her kan man med fordel satse på accessories, der pepper det festlige look op. Det kan man f.eks. gøre ved at vælge accessories såsom slips, butterfly og seler fra den danske webshop Neckwear.dk. Det giver en indikation af, at du har gjort noget særligt ud af din påklædning.

Dresscodes eksisterer overalt i vores samfund, også på arbejdspladsen. Er man ny, kan det være svært at vide, hvordan man skal klæde sig. Her er det et godt tip at vælge et forholdsvis neutralt look, og når man så småt får et godt indtryk af arbejdspladsens forventninger til påklædningen, kan man stille og roligt vælge tøj, der i større grad afspejler ens personlighed. Det er nemlig nemmere at dresse op med tiden. Lægger man derimod ud med en ret vovet stil, vil man hurtigt kunne skabe en negativ opmærksomhed.

Dresscodes handler utroligt meget om timing og om at aflæse omstændighederne, dog uden at miste sig selv undervejs.

pagetop